Løbere i Reformeren
Reformer træning er også genialt til løbere. Disse fotos er fra “Salomon Trail Camp” på Club La Santa Sport, Lanzarote.
Reformer underviser og fascie ekspert Karina Work fortæller:
Som udgangspunkt ville vi gerne give løberene på Trail campen et bedre udgangspunkt for at kunne “klare” alle løbeturene i løbet af ugen samt at få bedre løbeoplevelser.
Via både reformer træningen og fascie release på gulv lagt ind imellem løbeturene kunne vi give løberne bedre restitution og dermed bedre udgangspunkt for kroppen ved løb dagen efter.Generelt er min oplevelse at footwork er rigtig god ankel/fod træning for løbere, og det giver dem bedre fornemmelse af deres løb. Så alt i alt giver træningen af hofte, knæ og fødder, core og åndedrættet supergod mening for alle og selvfølgelig også løbere.
Igennem hele Karina Works eget forløb med reformer træning og undervisning, har hun haft løberen Leon Skriver Hansen med i processen.
Leon Skriver Hansen udtaler: Jeg har brugt reformer træningen i flere år. Jeg oplever en større bevægelighed, og kan arbejde med bindevævet via mobilisering i øvelserne. Jeg ser det som optimalt supplerende træning, som understøtter mit løb på mange måder.
Nøgleord for reformer og fascie specifik træning på Salomon Trail Camp:
- opvarmning af løberne
- bindevævsrelease ind imellem løbeture
- bindevævsstræk i reformeren
- bedre viden om egen krop og sammenhænge i kroppen.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!